Gå til hovedindhold

Synshjælpemidler til hjemmet

 

De forskellige produkter og løsninger i vores katalog er beregnet til at lette hverdagen i hjemmet for personer med synsnedsættelse. 

Læsekamera

Når almindelige forstørrelsesglas og andre optiske hjælpemidler ikke længere er nok, hjælper læsekameraet med at forstørre og forbedre kontrasten af den tekst, der skal læses. På den måde kan den synshæmmede fortsætte med at løse krydsord og læse opskrifter, bøger og blade, selv når synet er stærkt forringet. Læsekameraet kan også hjælpe dig med at se bedre ved for eksempel håndarbejde. Vi har læsekameraer, der er mere stationære, og andre, der kan foldes sammen, og som er lette at tage med. Alle vores læsekameraer er opbygget af moduler, og de kan fås i den kombination, der passer til hver enkelt person. 

Læsemaskine

Til den, der foretrækker at lytte til tekster, er en læsemaskine et godt valg. Den er lille, fleksibel og nem at bruge. Anbring den tekst, du vil lytte til, under kameraet, og tryk på den orange knap, så laves teksten om til tale. Vælg at lytte gennem de indbyggede højttalere eller med tilsluttede hovedtelefoner. Læsemaskinen passer godt til mange forskellige situationer, for eksempel når du er i køkkenet og har brug for at lytte til en opskrift, hvis du sidder i sofaen og gerne vel lytte til en bog, eller når du har brug for at vide, hvad der er skrevet på et medicinglas. 

Forstørrelseslamper

En lampe med indbygget forstørrelse er endnu et synshjælpemiddel, der kan gøre hverdagen lettere. Den skal helst kunne vinkles på forskellige måder, så den passer til det, du foretager dig. Det kan være at læse et brev eller tråde en nål. 

Uddannelse

Produkterne ovenfor er nogle af de hjælpemidler, der findes til personer med nedsat syn. Der er hjælpemidler til hjemme-, arbejds- og skolemiljøer, og vi hjælper gerne med at finde det, der egner sig godt for den enkelte. Vi tilbyder også forskellige former for uddannelse, som er skræddersyet til den enkelte og situationen. Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.

 

LVIs produkter